Januar nyt!
Skrevet af MTeis d. 13.01.2012
For dem som ikke har en valid mail-adresse, samt for gæster, har jeg postet min nyhedsmail sendt 13/1/12 herunder
Udvidet nyhedstekst
Hej Alle brugere på www.e28.dk
Håber alle er kommet godt ind i det nye år!
Vi er gået ind i det nye år med godt 214 mere eller mindre ”aktive” brugere, hvoraf ca 40 er med i det jeg kalder ”Dansk E28 Register”
Jeg prøver med dette register at få listet så mange aktive danske E28’ere som muligt og gennem et aktivt netværk at holde fokus på E28/E12 som værende en attraktiv BMW at holde liv i. Ser man på tyske mobile.de, kan man da også se at priserne er støt stigende.
Dels fordi modellen er støt faldende i antal – dels fordi det jo er en fed BMW vi kører rundt i ;o)
Jeg vil derfor opfordre dig til at meddele mig hvis du mener at skulle være med i dette register enten fordi du aldrig har meldt dig til eller måske fordi jeg har slettet dig hen over tid.
Det er kun muligt at komme i betragtning hvis du rent faktisk ejer en E28/E12. Ansøgningsskema findes i menuen her til venstre.
Som medlem har du også adgang til alle sider på e28.dk. Alm. Brugere har næsten fuld adgang, og gæster har begrænset adgang til sitet.
Jeg arbejder på at vores fotoalbum kun bliver for medlemmer af Registeret og at alle ikke medlemmer får et andet sted på sitet, hvor de kan se billeder af E28 mv.

Generelt vil jeg endnu engang opfordre til at ALLE gennemgår deres PROFIL for at opdatere den med så megen relevant info som muligt. Skriv til mig hvis du synes der skal være flere felter at udfylde.
I ”gamle dage” havde alle mulighed for at lægge billeder under deres egen profil, men det er desværre i dag ikke muligt for andre at se dem. Jeg vil se om jeg kan få det tilbage, da det var en god feature.

Husk at det er også Jeres Drivers Club, så hvis nogen brænder for at komme til træf eller arrangere noget fælles E28/E12 noget, så er det bare med at få fingeren ud og komme i gang.
Vi har før talt om en tur til Gavnø, men har aldrig fået dette koordineret ordentligt. Jeg var der sidste år som ”privatist” og det var mit første besøg, men rigtigt hyggeligt. BMW Club Danmark plejer at kunne mønstre nogle få biler, som vi måske kunne supplere i år?
Jeg har tidligere arrangeret en slags ”Årstræf” og kunne godt tænke mig at vi holdt et i år også. Det er ikke nødvendigvis mig som skal stå for det, så har du en arrangør i maven, så kom frisk ;o)

MTeis